Global Lokalitet 3
Ismar Cirkinagic
25 March - 14 April 2011
Opening 24 March, 5 - 8 pm
Global Lokalitet is curated by Suada Demirovic
Press Release
Global Lokalitet består af fem udstillinger, med fem samtidskunstnere fra både ind- og udland. Udstillingsrækken fandt sted i perioden januar til juni 2011.
Ismar Cirkinagic har i forbindelse med udstillingsrækkens tema, Global Lokalitet, taget udgangspunkt i sine egne to private boliger i byen Prijedor, Bosnien Hercegovina samt København, Danmark. Byen, Prijedor var et af de afgørende og centrale spørgsmål under og efter krigen på Balkan i 1992-1995.
Værket i NLHspace, består af to fotografier og en potteplante. De to fotografier er henholdsvis taget i kunstnerens barndomshave i Prijedor og kunstnerens nuværende have i Danmark. Jorden i urtepotten er taget fra en massegrav i Bosnien, som fysisk er blevet overflyttet og forplantet i en urtepotte og siden hen taget med til Danmark. Ismar Cirkinagic har arbejdet med haven som tematik, hvor den personlig historie om en tid før og efter krigen på Balkan er omdrejningspunktet i værket. Haven rummer idyl og uhygge, det dystre og billedskønne på en og samme tid. Spørgsmål som vedrører tilhørsforhold, identitet, erindring og traume opstår i mødet med værket.
Ismar Cirkinagic er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Kunstneren er også aktuel på udstillingen, Socle du Monde biennalen, i Herning Kunstmuseum. Han har deltaget i flere udstillinger i og udenfor Danmark, bl.a Århus Kunstbygning, Esbjerg Kunstmuseum, Kunsthallen Nikolaj og Fu Zin Gallery i Shanghai.
Global lokalitet blev støttet af Vesterbro Lokaludvalg & Københavns Billedkunstudvalg
Text by Suada Demirovic