Hele Rum 3 – The [weit]

Marie-Louise Vittup & Kaspar Oppen Samuelsen

15 March - 4 April 2008

Opening 14 March, 6 - 8 pm

Hele Rum is curated by Nanna Lysholt-Hansen

Press Release

´The [weit]´ er en udstilling i NLHspace, Vesterfælledvej 63 i København, lavet af Marie-Louise Vittrup og Kaspar Oppen Samuelsen.

´The [weit)´ er en stedsspecifik installation, der imiterer den allerede eksisterende rytme på Vesterfœlledvej – og på samme tid, skaber tvivl om sit tilhørsforhold. Titlen på udstillingen udspringer af det fonetiske sammenfald af ordene ´weight´ og ´wait´. Ordene, der henholdsvis betyder vægt og venten refererer både til en tyngde og en ventetid i udstillingsforløbet. ´The [weit)´ kredser om aflæsning og afkodning af vores omgivelser. Hvordan læser og forstår vi de tegn, vi bliver mødt med i det offentlige rum. ´The [weit)´ illudere en hvilken som helst anden vindues facade på Vesterfælledvej. En afrevet cirkus plakat, syltede champignon, et lys der er pustet ud, en kinesisk kalender fra en landsby i syd Luxembourg, skyggen af et cykelhjul, teaterplakater fra Barcelona, et avis citat.
Plakaterne, placeret i dørens vindue, pixelerede og uskarpe, er taget fra et foto som blev taget af et vindues parti i Barcelona, skåret ud og forstørret nøjagtigt som de oprindelige plakater. Det anes at der står 3D-teater på én af dem. Igennem en af ventilationsskagterne på husmuren kan man svagt høre soundtracket lavet af en elastik, skabt til udstillingen.
Indenfor finder man en fragmentarisk afrevet rød plakat med gule stjerner. En cirkus plakat som engang udgjorde et billede af en klovn. Men klovnen er væk. Kun stjernerne er tilbage. Fragmenterne er fremstillet ud fra en cirkus plakat som hænger nogle vinduer længere nede mod Enghavevej togstation.
´Scenen er sat, publikum er en del af forestillingen, klovnen er os og vi er blevet til billedet af klovnen, imens soundtracket spiller til vores alle sammens klovne tilværelse, fortæller kalenderen os hvilken dag det er idag ´.

´The [weit)´ er den til stadighed venten på forståelse overfor hverdagens betydning.

Udstillingen er den tredie i udstillingsprojektet Hele Rum, kurateret af Nanna Lysholt-Hansen og støttet af Vesterbro Lokaludvalg