Hun har jordbær i munden

Vores Lydspor

Kan downloades gratis til smartphones, Ipad og mp4-afspillere fra d.01. august 2013.

For mere information og download besøg: www.voreslydspor.dk

d.01. august fejrer vi premieren på videowalken og inviterer derfor alle til at gå turen sammen med os. Turen starter ved NLHspace på Vesterfælledvej 63, Vesterbro kl. 17.00 og slutter i Skt. Peders Stræde, hvor vi byder på et koldt glas hvidvin og lidt jordbær på cafe, Din Nye Ven.

Vi anbefaler at I har ladet batteriet op på telefon, mp4-afspiller eller Ipad inden turen startes, husker høretelefonerne og at I er opmærksomme på trafikken, da I skal krydse gader og vejkryds. God gåtur.

_______________________________________________________________

Press Release

”Stil dig lidt her med mig foran vinduet til dette gamle butikslokale. Engang var butikkerne fulde af liv. Nu er de fleste lokaler skjult bag persienner eller forhæng, fyldt med gamle hemmeligheder og historier som gerne vil se dagens lys…”

Sådan indledes den poetiske videowalk, Hun har jordbær i munden. Turen starter på ydre Vesterbro, hvorfra publikum guides igennem gadernene af fortælling, lyd og billede. Med denne videowalk tilbydes publikum en anderledes og sanselig måde at opleve København på, en mulighed for at fordybe sig i detaljer som ellers tages for givet og nye fortællinger om den by, der indrammer det daglige liv.

Hun har jordbær i munden er en fiktiv fortælling, der vil føre lytteren gennem gaderne på Vesterbro mod Indre by. Det er en videowalk, der handler om byens udvikling, tilstand og stilstand, om at kunne gemme sig i bygningernes lange skygger og i menneskemængdens anonymitet.

Inspirationen er hentet fra Letterist International og Situationist Internationales koncept, dérive. Fortællingen vil skabe rum for at lytteren kan slentre eller drive gennem byrummet, udforske det urbane landskab, der indrammer vores dagligdag.

Fra 18. juli danner NLHspace ramme for et visuelt appendiks, der bidrager til videowalkens lyd- og billedside.

______________________________________________________________

 

Vores Lydspor er en platform for tværæstetisk samarbejde igangsat af kuratorerne, Ane Egebak og Louise Lassen Iversen, som til daglig administrerer udstillingsstederne, Opslagstavlen på cafe, Din Nye Ven og NLHspace.

Vores Lydspor skaber fortællinger, der placerer sig imellem fiktionen og virkelighedens grænser gennem audio- og videowalks. Formålet er at udfordre vores erkendelse af og forståelse for de landskaber og bymæssige rammer, der omgiver os.

Videowalken, Hun har jordbær i munden, er skabt i samarbejde mellem:

Udstillingsstederne, NLHspace og Opslagstavlen
Dramatiker og kunstner, Tomas Lagermand Lundme
Skuespiller, Laura Bro
Lydteknikerne, Ole Fugl Hørkilde og Inuk Thomsen
Tonemester, Jacques Pedersen
Kameramand, Lise Borup
Grafisk designer, Zara Zerny
Webudvikler, Rikke Oberlin Flarup
Historikere, Anne-Mette Nørrevang og Trine Sandberg
Lydkonsulenter, Jesper Henriksen og Alicia Jordanova

For mere information kontakt:

Louise Lassen Iversen
NLHspace
Vesterfælledvej 63
1750 Kbh. V
www.nlhspace.dk
nlh.space@gmail.com

Ane Egebak
Opslagstavlen på Din Nye Ven
Skt. Peders Stræde 34,
1453 Kbh. K
www.dinnyeven.dk
info@dinnyeven.dk

Hun har jordbær i munden er støttet af: Statens Kunstfond og Københavns Billedkunstudvalg samt sponsoreret af DPA Microphones og Beofilm.