A Theory on Sleeping Floors

Roald Andersen Dy (NO)

7 - 28 March 2013

Opening 7 March, 5 - 8 pm

Roald Andersens “Teori om sovende gulv” kan i en vis forstand ses som et vanvittigt stykke snedkerarbejde. Det insisterer med sine bølger og forhøjninger på processer i planteriget – også efter træværket materialiserer sig som kunst.

Værket giver dermed en følelse af at være i stadig vækst, som om skoven fortsat pressede på under de færdigpolerede stave. På den måde udfordrer kunstneren vores idé om det håndgribelige og materielle og fortsætter sit projekt med interiører af træ.

Ligesom med sine forvredne barnesenge, indkøbt af Sørlandets Kunstmuseum, giver han os her en smagsprøve på et tilsyneladende større værk; en nærgående kunst som uophørligt virker både genkendelig og fremmed på samme tid.

Udstillingen er støttet af Boen parkett

www.rady.no

 

Roald Andersen t.y.´s “Theory on sleeping floors” could arguably be deemed as an extreme piece of carpenting. But it is a highly modern piece of art. With it´s organic shape, it´s waves and tops, it insist on the ongoing process of nature inside a human invention – the floor – as if something hidden inside is trying to surface. It could be dangerous or beautiful, no one knows. It´s a reminder of the wild forest inside the woodwork, the living plant inside the boards. And so this work gives the delicate impression of still growing as it lay before your eyes. It is the artist challenging our understanding of the concrete and man made. The piece can be seen as a free continuation of Roald Andersen´s twisting childrens beds (in wood), as seen in the collection of Sørlandets Kunstmuseum, Kristiansand. They are all pieces in what seems to be a larger body of work, always growing, always closing in on the unfamiliar in the familiar form.

(text by Pål Gitmark Eriksen)